Det var en øjenåbner for mig

Det var en øjenåbner for mig, -grænsende til en åbenbaring, da jeg i egen krop erfarede, hvordan arbejdet med krop, bevægelse, åndedræt og energi, kunne løsne op i gamle former, skygger og traumer, som i mit eget liv havde udfoldet sig som stress, tunghed, og en Nofuture fornemmelse til følge.

Jeg havde i mit eget selvudviklingsarbejde tiltagende oplevet, hvordan min krop gik i bevægelse, hver gang jeg i bevidsthed begyndte at trække vejret dybt. Spontane energibevægelser begyndte at bølge op igennem kroppen og fik den til at lave uvilkårlige spjæt. Store følelser dukkede frem, dyb gråd efterfulgt af lige så dyb og rungende latter. En helt masse gav slip i min krop. Der var oprydning og nytænkning på mange planer af mit liv i den periode.

I dag mærker jeg energien mere subtilt, vibrerende, når jeg er meditativt til stede. Mit hjerte har åbnet sig i blidhed med mig selv. Jeg mærker den som en afklaring i forhold til mig selv og mine relationer. Hvad nærer, hvad tærer. Jeg mærker den i forholdet til mine klienter. Healingen går dybere, intuitionen er klarere, forandringerne tydelige. Jeg mærker kærligheden strømme. Indad, udad.

Vi kommer alle til verden vibrerende af livsenergi. Vores opvækst former os, skaber skygger og traumer. Der sker for os alle. Alle. En del er sket så tidligt, så vi ikke har en kognitiv erindring om det. Andet har vores bevidsthed lukket ned for. Det kan være svært at komme i kontakt med. Kroppen derimod, -den husker. I den lagrer vi alt. Derfor kan vi opleve, når vi begynder at arbejde med krop, bevægelse, åndedræt, lyd, -at energien sætter i bevægelse, og berører det, der mærkes som smerte, manglende liv og lyst. Den får fat i det, der føles lidt dødt og trist inde i os. Vi kan med nænsomhed mærke det, lade det bevæge os. Gå igennem det. Dér, inde bagved, finder vi det kraftfulde, det blide, det legesyge, og den kreative lette tilgang til os selv og livet.