Nyde før du kan yde
Ligge i græsset og dagdrømme mens solen gennemvarmer min krop. Gå med bare tæer.
Læse en god bog, tage et langt bad. Smøre mig ind i creme, langsomt, nydelsesfuldt. Gøre noget, der bare er for mig.
Jeg er i gang med at lære det, og er samtidig ved at aflære de gamle programmer, med at yde før jeg kan nyde.
Det er slet ikke enkelt. Der er mange overbevisninger, der kommer i spil. Min indre kritiker, dommer og selvindpisker har travlt:
´Tror du det går særligt længe med at have egen virksomhed, når du bare ligger der og dovner i græsset?’
Jeg har indset, det er helt nødvendigt.
Jeg mærker, at når jeg åbner mig op for nydelsen,- i mit liv og i min krop. Når jeg danser eller bliver stille, og gør ‘ingenting´ så vokser glæden, min intuition åbner sig og sender frø, der spirer til ideer, -og de er af en helt anden art og kvalitet, end når jeg pisker mig selv afsted.
Jeg oplever, at rigtig mange af vi kvinder, er gode til at være i vores hoveder, og i vores maskuline drive, hvor kroppen hænger efter os som et tungt, ofte smertende, vedhæng.
Vi knokler for at gøre alt det, vi synes der skal til, for at have ´det gode liv´.
Jeg ser, hvor essentielt det er, at vi tillader at være i vores feminine, nærende og opladende felt.
Komme ned i vores krop, ned i livmoderen.
Når vi lander her, groundede i os selv, er der en del af vores bekymringer, der svinder ind.
Fra det her sted orienterer vi os mere efter det enkle og nærværende i livet. Vi evner pausen. Herfra er det enklere at invitere nydelsen ind.
Det lyder enkelt, -og så kan det være så svært. Nogle gange skal vi bede om hjælp. Det er også en øvelse.
Gaven er et liv, hvor vi er bedre til at rumme, at vi indeholder alle følelser. Seksualitet forbundet med hjerte og spiritualitet. Mere taknemmelighed og ydmyghed med det, der er.
Ulla Eline Veje 30.april 2019