´Jeg har smerter i mit køn.´
´Smerter i skeden, i den ene kønslæbe, på klitoris.
Jeg kan ikke cykle, have jeans på, eller sidde på en hård stol, og sex er helt udelukket.´
-Sådan lyder det fra mange af de kvinder, jeg møder i mit terapirum.
Er du også en af de mange, der har smerter i dit køn, enten konstant, eller i forbindelse med sex, -så er du slet ikke alene.
Alt for mange kvinder lever med smerter i kønnet og får diagnoser som vulvodyni, lichen sclerosus eller vaginisme, – for blot at nævne de hyppigste.
Den traditionelle behandling er smertelindring og copingstrategier til at leve med smerter.
Men, -hvorfor er det, vi får smerter i det mest sensitive, intime og feminine sted i vores krop?
Healeren Bob Moore har sagt, at når der er noget, vi mennesker fortrænger, -når vi siger ja, hvor vi skulle sige nej, så ser han at energien lægger sig som en tyngde ned omkring bækkenet og forårsager ubalancer, der kan give ovenstående symptomer.
Jeg oplever i min kropsterapi med kvinder, at det netop er issues omkring at være stille, dygtig og præstere. Være pleasende, grænseløs og ikke tage sit eget rum og fylde, der kan være en væsentlig årsag til smerterne, og at første skridt er at anerkende smerternes fortælling.
Hvad er det egentlig, smerterne forsøger at sige?
Der kan være flere årsager.
Nogle har haft en god og kærlig barndom, men har måske gennem DNA arvet gamle familietraumer.
Den jeg mest møder, er fortællingen om en barndom, hvor det at være sød og ikke udtrykke egne behov, var lig med at få kærlighed. Egne behov gjorde mor og far vrede.
I puberteten bliver seksualiteten en måde at få anerkendelse og opmærksomhed på.
Noget der mærkes som kærlighed.
Her kommer en dygtighed i at præstere seksuelt. Give partneren det han vil have.
Der ageres som i pornofilm, stønnes, vrides og fakes orgasme.
Vi kan leve vores liv på denne måde i mange år, -eller i kort tid. Det afhænger af hvornår kroppen siger stop.
Hvis vi faker nydelse og reelt aldrig oplever nydelse i seksualiteten, siger kroppen på et tidspunkt fra.
Kvindekønnet lukker i. Helt bogstaveligt.
Der kommer spændinger i både indre og ydre køn, der kan give store smerter, blot ved forsigtig berøring og i særdeleshed hvis samleje forsøges.
Nogle kvinder opgiver i en kortere eller længere periode at have en partner.
Når så kvinden går ind i et nyt forhold, vågner de gamle symptomer.
Der kan være en drøm om parforhold, en familie og børn.
Eller kvinden er forbi den alder. Børnene er flyttet hjemmefra, og smerterne bor stadig i krop og køn.
Det er gerne her, jeg kontaktes.
Efter de har været ved læge, gynækolog, gynækologisk fysioterapeut og i forløb, hvor de skal lære at leve med smerterne.
Her begynder vi så arbejdet, med at kroppen får lov til at tale og lade sin fortælling folde sig ud.
Jeg arbejder nænsomt med kroppen, -spørger ind: Hvad sker der lige nu?
Nogle kvinder oplever så, at de næsten ingenting kan mærke i kroppen fra brystkassen og ned til knæene.
Andre kvinder mærker spændinger og smerter i det meste af kroppen. Kroppen, og ikke mindst fødderne mærkes kolde.
Energien er som en nervøs fuldblodshest. Stressen bølger. Åndedrættet er helt overfladisk.
-Eller også kan energien være kollapset og helt tung, træt og depressiv.
Jeg inviterer til, at de følelser, der mærkes, får lov at udtrykke sig.
Det kan være sorg, vrede, irritation og rastløshed, eller bare ’ingenting’, -en tomhed.
Vi arbejder med visualisering, for at invitere den viden, der ligger i det ubevidste.
Den viden der her kommer frem, er med til at hele de gamle traumer; de fysiske symptomer og de psykiske barrierer.
Jeg arbejder i langsomhed, og med stor nænsomhed på kønnet, -hvis det er det, vi er blevet enige om skal ske i dag.
Jeg spørger ind igen, når vi kommer dertil i sessionen.
Beder hende om virkelig at mærke ind, for at tjekke, det ikke kun er sindet, der siger ja, men at det i særdeleshed er kroppen, der siger ja.
Jeg spørger videre.
Må jeg lægge en hånd på dit køn nu?
Hvordan mærkes det at hånden ligger her?
Ved at jeg spørger ind, øves kroppen i, at være tro mod sig selv.
Være tro mod det, der mærkes lige nu.
Der kan der måske mærkes en holdthed, -og samtidig en skyldfølelse, hos kvinden, jeg arbejder med.
Lidt a la, -nu er jeg kommet herhen, og vil arbejde med mine smerter, -og så kan jeg ikke overskue det?…
Lige her takker jeg hende, for at være tro mod sig selv.
Det er et helligt øjeblik.
Måske første gang, hun er tro mod sin krop, og ikke mindst sit køn.
Vi anerkender modstanden, -eller holdtheden.
Hun får min hånd, og jeg beder hende om aktivt at skubbe mig væk.
Mærke ind i modstanden og mærke hvilken energi der er til at skubbe med?
Nogle gange er der stor vrede
Masser af råb.
Nej’et, der aldrig blev udtalt, fylder nu hele rummet.
Andre gange er der slet ingen kraft i armen, -og der kommer gråd.
Jeg bliver den mor, der ikke var der, den gang hvor der var brug for det. Favner det indre lille barn.
Der kommer liv i kroppen, liv i kønnet, -og så kan både skyld og skam komme forbi igen.
’Her ligger jeg på en briks, mens en kvinde terapeutisk holder en hånd på mit køn, -og så føler jeg lyst’.
Dén tager vi så fat i.
Tillader skammen at være til tilstede, mens vi blot er sammen med den, uden at ville have den til at gå væk, uden at ville fixe. Blot give den nærvær, lys og healing.
Nærvær i nuét er uendeligt healende.
Skammen transformeres og vi erfarer sammen, hvad det gør at italesætte i et healende rum.
Vi når så langt i en session, som krop og sind er parat til at gå.
Er der dybe og gamle traumer, er der brug for tålmodighed.
De symptomer kroppen har, kan være bygget op som en beskyttelse over mange år, og den skal have tillid til, at det ikke er farligt at give slip.
Jeg giver ofte øvelser med hjem tilpasset den enkelte.
De er væsentlige for at terapiarbejdet og indsigterne integreres.
Det kan være mindfulness, åndedrætsøvelser, chakra og energiøvelser.
Efter sessionen er der gerne mere grundglæde.
Når vi rydder op i gamle svære temaer, der kan have fulgt os det meste af livet, er det som at give slip på en meget tung rygsæk.
Der bliver mulighed for at tiltrække mere, af det der giver energi og glæde.
Gå efter drømmene og turde tro på dem.
Kærlig hilsen
Ulla Eline Veje
Jordemoder, kropsterapeut og healer i Kvindevisdom, Aarhus
Hvor jeg arbejder intuitivt med kvinder, der har smerter og spændinger i krop, bækken og køn.
Kvinder, der har det svært med seksualiteten. Gravide med angst for fødslen.
I mit arbejde gør jeg brug af kropsterapi, healing, åndedrætsterapi, visualisering, chakra og energiarbejde.