’Jeg har faked lyst, også orgasme. Jeg fandt ud af, at hvis jeg bare lod som om, var det hurtigt overstået, og så havde vi det godt sammen.´
´Jeg har haft alt for meget sex, for at blive bekræftet, i håb om kærlighed´.
’Jeg har mest set mig selv udefra, om jeg nu var lækker nok, og om han tændte på mig’.
’Jeg gik med til ting, jeg slet ikke havde lyst til, for at blive anerkendt og elsket, for at virke sej og cool, og fordi jeg tænkte, det gør de andre nok også.’’
’Jeg tænkte, inden jeg havde sex første gang, at det nok gjorde ondt, og det gjorde det.
Det blev det ved med’.
’Jeg har faktisk aldrig haft lyst til sex, men tænkte at jeg jo ikke kunne have en kæreste, hvis ikke jeg sagde ja til sex.’
Mange kvinder har sex, selvom de ikke har lyst.
Hvorfor er det mon sådan?
Vi er alle formede af det vi kommer af. Vores kultur og opdragelse.
Forholdet til vores forældre eller nærmeste omsorgsgivere.
Stemningen i vores barndomshjem. Var den følelsesvarm, kærlig og rummelig, eller skulle vi rette ind, ikke vise behov, være sød, hjælpsom og usynlig for at få omsorg og kærlighed?
Vores familie kan have haft flere grader af dysfunktionalitet med grænseoverskridende adfærd.
Den kan have været seksuel, men behøver ikke være det, for at det sætter sig dybe spor i personligheden.
Spor der sætter sig i selvværdet, og gør det svært at mærke sig selv og tale ud fra egne behov.
Det har betydning i den måde vi danner relationer på, og hvordan vi erfarer et seksuelt møde.
Vi er påvirkede af medierne, inklusiv porno, og hvad hører vi fra vennerne.
Vores kulturs seksuelle prægning er maskulin, og det lider vi alle under.
Det handler om at komme fra A til B. Det bliver projektorienteret.
Jeg skal tænde, du skal tænde.
Det skal gå stærkt og så skal vi begge have en orgasme. Helst samtidig.
Det er sådan, at der hvor vi ikke selv siger nej, siger kroppen nej.
Den gør det med spændinger og smerter. Ikke bare i kønnet men i hele kroppen.
Ligesom det gør for kvinderne bag udtalelserne i begyndelsen af indlægget her.
Vi har brug for at nytænke seksualiteten.
Invitere nærværet og langsomheden ind.
Det kræver, at du i første omgang åbner dig for et dybere arbejde med dig selv eks. Gennem mindfulness, meditation, dans og bevægelse, hvor du er tilstede i dig selv, gerne i naturen.
Er du ikke vant til det, kan der være masser af uro. Mange tanker, forkerthed, ikke slåen til.
For nogen er der brug for terapeutisk hjælp, til at bryde de overbevisninger og mønstre der har lagt sig i livet.
Her kan det være hjælpsomt at arbejde kropsterapeutisk ned i de dybere lag, der har lagt sig i krop og psyke.
Vi må starte med os selv, og derefter kan vi begynde at arbejde med vores forhold til partneren.
De fleste kvinder tænder på tid og opmærksomhed fra en partner.
Nærværende samtale. Uden distraktioner.
Vi kan ikke gå fra dagens uendelige to-do-liste og så direkte over i at være tændte.
Seksualitet har brug for energiopbygning over tid.
Til nærværende berøring, der ikke er målorienteret.
Kvinder har brug for meget mere tid, end vi ofte tillader os selv, til at modnes, længes og åbne os inde fra os selv.
Det er kun, når vi gennembruses af forelskelseshormoner, at vi er klar og parate. Instant.
Når vi glider over i kærlighedsfasen, er der brug for tid, og det er her, vi udvikler os.
Hvis vi åbner os for det, kan vi erfare udviklingen på alle planer.
Både kropsligt, psykisk, spirituelt og seksuelt.
Det fordybende arbejde tager tid. Til gengæld bliver du ved med at høste herfra på uudgrundelig vis.
Kærlig hilsen Ulla,
Aarhus den 22.juli 2021