≡ Menu

Juletid

Sad oppe her til morgen og så solen farve himlen i de dybeste mørkrøde og lilla nuancer.
Drak te og strakte min krop i stilheden. Mærkede byen vågne.

I godt et år har jeg haft mit lille behandlerhus i Risskov.
Min daglige cykeltur derud, med vandet på den ene side og Riisskoven på den anden, både grounder og åbner.

Jeg fyrer op i brændeovnen og tænder lys, ude som inde, for den kvinde, der snart træder ind ad døren.
Jeg stiller mig i rummet og meditativt åbner energien, hvor jeg beder om at de hjælpere, der er brug for netop i dag, kommer til stede.

Jeg er intet mindre end taknemmelig over alle de kvinder, der finder vej til mig og åbner sig i tillid.
En kvinde udbrød midt i behandlingen: ”Jeg troede, jeg kom for at løse et konkret seksuelt problem.
Det der så viser sig, er jo sådan helt… eksistentielt.”

Når vi kontakter kroppen og følelserne, uden at ville de skal være andet end det de er, byder dem velkommen og tillader et rum de kan være i, så går transformationsprocessen i gang.
Det er den egentlige healing.

Glædelig jul til jer alle.

{ 0 comments… add one }

Leave a Comment

Next post:

Previous post: