Er det uoverskueligt at komme ud af døren?
Når vi bliver ramt følelsesmæssigt, og nok mærker der er brug for hjælp, kan hele praktikken med at komme ud af døren, køre, ankomme et nyt sted til en behandler, vi ikke før har mødt, skabe en masse nye sanseindtryk, der virker alt for overstimulerende på et i forvejen følsomt nervesystem.
Det er så forståeligt, når valget kan blive ikke at gøre noget.
Jeg har i flere år haft videokonsultationer med kvinder, der af forskellige årsager har valgt at have sessioner med mig på denne måde.
For nogle har det været den fysiske afstand, for andre et lille barn, men flest har taget det valg, på grund af en aktuel akut situation.
Det var rigeligt bare at skulle række ud og bede om hjælp.
Det, der har været en opdagelse for mig som behandler er, at mit arbejde med at skabe en kontakt ind i kroppen, ind til der hvor følelserne kan have åbnet op til dybe gamle sår og skabt et tomrum, en sammentrækning eller en smerte, så fint kan foregå online.
Tilbagemeldingerne har været, at det var en lettelse, det kunne foregå hjemmefra, så det var muligt at sidde med sig selv bagefter, og bare være med det samtalen havde igangsat og helet.