´Jeg har smerter i mit køn.´

´Smerter i skeden, i den ene kønslæbe, på klitoris.

Jeg kan ikke cykle, have jeans på, eller sidde på en hård stol, og sex er helt udelukket.´
-Sådan lyder det fra mange af de kvinder, jeg møder i mit terapirum.

Er du også en af de mange, der har smerter i dit køn, enten konstant, eller i forbindelse med sex, -så er du slet ikke alene.

Alt for mange kvinder lever med smerter i kønnet og får diagnoser som vulvodyni, lichen sclerosus eller vaginisme, – for blot at nævne de hyppigste.

Den traditionelle behandling er smertelindring og copingstrategier til at leve med smerter.

Men, -hvorfor er det, vi får smerter i det mest sensitive, intime og feminine sted i vores krop?

Healeren Bob Moore har sagt, at når der er noget, vi mennesker fortrænger, -når vi siger ja, hvor vi skulle sige nej, så ser han at energien lægger sig som en tyngde ned omkring bækkenet og forårsager ubalancer, der kan give ovenstående symptomer.

Jeg oplever i min kropsterapi med kvinder, at det netop er issues omkring at være stille, dygtig og præstere. Være pleasende, grænseløs og ikke tage sit eget rum og fylde, der kan være en væsentlig årsag til smerterne, og at første skridt er at anerkende smerternes fortælling.

Hvad er det egentlig, smerterne forsøger at sige?

Der kan være flere årsager.
Nogle har haft en god og kærlig barndom, men har måske gennem DNA arvet gamle familietraumer.
Den jeg mest møder, er fortællingen om en barndom, hvor det at være sød og ikke udtrykke egne behov, var lig med at få kærlighed. Egne behov gjorde mor og far vrede.

I puberteten bliver seksualiteten en måde at få anerkendelse og opmærksomhed på.
Noget der mærkes som kærlighed.

Her kommer en dygtighed i at præstere seksuelt. Give partneren det han vil have.
Der ageres som i pornofilm, stønnes, vrides og fakes orgasme.

Vi kan leve vores liv på denne måde i mange år, -eller i kort tid. Det afhænger af hvornår kroppen siger stop.

Hvis vi faker nydelse og reelt aldrig oplever nydelse i seksualiteten, siger kroppen på et tidspunkt fra.

Kvindekønnet lukker i. Helt bogstaveligt.

Der kommer spændinger i både indre og ydre køn, der kan give store smerter, blot ved forsigtig berøring og i særdeleshed hvis samleje forsøges.

Nogle kvinder opgiver i en kortere eller længere periode at have en partner.

Når så kvinden går ind i et nyt forhold, vågner de gamle symptomer.
Der kan være en drøm om parforhold, en familie og børn.

Eller kvinden er forbi den alder. Børnene er flyttet hjemmefra, og smerterne bor stadig i krop og køn.

Det er gerne her, jeg kontaktes.

Efter de har været ved læge, gynækolog, gynækologisk fysioterapeut og i forløb, hvor de skal lære at leve med smerterne.

Her begynder vi så arbejdet, med at kroppen får lov til at tale og lade sin fortælling folde sig ud.

Jeg arbejder nænsomt med kroppen, -spørger ind: Hvad sker der lige nu?

Nogle kvinder oplever så, at de næsten ingenting kan mærke i kroppen fra brystkassen og ned til knæene.

Andre kvinder mærker spændinger og smerter i det meste af kroppen. Kroppen, og ikke mindst fødderne mærkes kolde.
Energien er som en nervøs fuldblodshest. Stressen bølger. Åndedrættet er helt overfladisk.

-Eller også kan energien være kollapset og helt tung, træt og depressiv.

Jeg inviterer til, at de følelser, der mærkes, får lov at udtrykke sig.

Det kan være sorg, vrede, irritation og rastløshed, eller bare ’ingenting’, -en tomhed.

Vi arbejder med visualisering, for at invitere den viden, der ligger i det ubevidste.
Den viden der her kommer frem, er med til at hele de gamle traumer; de fysiske symptomer og de psykiske barrierer.

Jeg arbejder i langsomhed, og med stor nænsomhed på kønnet, -hvis det er det, vi er blevet enige om skal ske i dag.
Jeg spørger ind igen, når vi kommer dertil i sessionen.
Beder hende om virkelig at mærke ind, for at tjekke, det ikke kun er sindet, der siger ja, men at det i særdeleshed er kroppen, der siger ja.
Jeg spørger videre.
Må jeg lægge en hånd på dit køn nu?

Hvordan mærkes det at hånden ligger her?

Ved at jeg spørger ind, øves kroppen i, at være tro mod sig selv.
Være tro mod det, der mærkes lige nu.

Der kan der måske mærkes en holdthed, -og samtidig en skyldfølelse, hos kvinden, jeg arbejder med.
Lidt a la, -nu er jeg kommet herhen, og vil arbejde med mine smerter, -og så kan jeg ikke overskue det?…
Lige her takker jeg hende, for at være tro mod sig selv.
Det er et helligt øjeblik.
Måske første gang, hun er tro mod sin krop, og ikke mindst sit køn.

Vi anerkender modstanden, -eller holdtheden.
Hun får min hånd, og jeg beder hende om aktivt at skubbe mig væk.
Mærke ind i modstanden og mærke hvilken energi der er til at skubbe med?

Nogle gange er der stor vrede
Masser af råb.
Nej’et, der aldrig blev udtalt, fylder nu hele rummet.

Andre gange er der slet ingen kraft i armen, -og der kommer gråd.
Jeg bliver den mor, der ikke var der, den gang hvor der var brug for det. Favner det indre lille barn.

Der kommer liv i kroppen, liv i kønnet, -og så kan både skyld og skam komme forbi igen.
’Her ligger jeg på en briks, mens en kvinde terapeutisk holder en hånd på mit køn, -og så føler jeg lyst’.

Dén tager vi så fat i.
Tillader skammen at være til tilstede, mens vi blot er sammen med den, uden at ville have den til at gå væk, uden at ville fixe. Blot give den nærvær, lys og healing.
Nærvær i nuét er uendeligt healende.

Skammen transformeres og vi erfarer sammen, hvad det gør at italesætte i et healende rum.

Vi når så langt i en session, som krop og sind er parat til at gå.

Er der dybe og gamle traumer, er der brug for tålmodighed.
De symptomer kroppen har, kan være bygget op som en beskyttelse over mange år, og den skal have tillid til, at det ikke er farligt at give slip.

Jeg giver ofte øvelser med hjem tilpasset den enkelte.
De er væsentlige for at terapiarbejdet og indsigterne integreres.
Det kan være mindfulness, åndedrætsøvelser, chakra og energiøvelser.

Efter sessionen er der gerne mere grundglæde.
Når vi rydder op i gamle svære temaer, der kan have fulgt os det meste af livet, er det som at give slip på en meget tung rygsæk.

Der bliver mulighed for at tiltrække mere, af det der giver energi og glæde.

Gå efter drømmene og turde tro på dem.


Kærlig hilsen

Ulla Eline Veje
Jordemoder, kropsterapeut og healer i Kvindevisdom, Aarhus
Hvor jeg arbejder intuitivt med kvinder, der har smerter og spændinger i krop, bækken og køn.
Kvinder, der har det svært med seksualiteten. Gravide med angst for fødslen.
I mit arbejde gør jeg brug af kropsterapi, healing, åndedrætsterapi, visualisering, chakra og energiarbejde.

Kender du dit køn, -din yoni?

Jeg har netop modtaget denne fantastiske ’vulvalicious’ yonipude from downunder.
Den nysgerrige, 🙂 der bevæger sig gennem pudens silkefolder, ind i dybet, finder både G-punkt, clitoris spændende indre forgrening, og ikke mindst livmoderhalsen, -en fuldstændig overset erogen zone.

Det kan kræve mod at gå på opdagelse ind gennem folderne i kvindekønnet. 
-Næsten alle kender clitoris og de bløde kønslæber.
Mere udfordrende kan det blive, at bevæge sig længere ind. Ind i skedens varme blødhed.
For…hvad er det så lige… jeg skal opdage?…Hvad er det, jeg skal mærke efter…og hvor…

Kvindens køn er en opdagelsesrejse. 
Det den ene kvinde har let ved at mærke, kan være en udfordring for den anden, idet kvinders nerveforgreninger til kønnet er forskellige. 
Væsentligt er det at vide, at begge køn har lige meget erogent væv, og der er klar bonus, for den der vover at gå undersøgende til værks.

Måske er der ingen erfaring i at udforske. 
Måske er det ligefrem skræmmende at kigge indenfor. 
Den fintsyede yonipude er indkøbt til terapibrug, for at jeg sammen med den kvinde, der aldrig rigtig er gået på opdagelse, kan begynde rejsen sammen med hende.

Vi kan arbejde videre på briksen med en fordybende, meditativ kontakt til hele bækkenområdet, livmoderen og kønnet. 
Gennem healing skabe en hjerteforbindelse med kønnet.

Denne kontakt er af en anden art, end den vi kan have oplevet med en partner. 
Her kan der have været præstationspres, om at skulle/ville være klar hurtigt. 
Der kan være oplevelser af smerte, der har sat sig vedvarende.

Når vi kontakter kønnet meditativt, kan der komme en meget fint vibrerende indvendig kontakt, der er kroppen og energisystemets egen. 
Den giver ro og jordforbindelse.
Fra det her afspændte sted i kroppen, kan jeg guide kvinden, -i det tempo hun er parat til, måske først efter flere gange -selv at mærke efter, selv at gå på opdagelse.

Healingens forunderlige kraft

Healing handler ikke om at bruge bestemte teknikker.
Healing er at stille sig åben, lade sig selv være en kanal for det højere, -Gud, Buddha, enhedsenergien, -hvad vi sanser som værende den højeste energiform.

Være åben for det der sker.

Hvis jeg har en ambition om at være dygtig, -hvad mit jeg bestemt er faldet i nogle gange, -i en intention om at gøre en forskel for lige netop denne klient.
Så sker der ikke meget.

Mit jeg er nødt til at træde til side.
Jeg erfarer, at når jeg formår at stå i mit åbne hjerte, og på en måde forbinde mig på sjælsplanet med det menneske jeg arbejder med, så åbner feltet sig.
Jeg skal ikke ville noget med behandlingen, -jeg skal stille mig til rådighed for healingsenergien, lade intuitionen flytte hænderne.
Lade der komme det, der vil komme.

Healingen ligger som en klangbund i alle mine behandlinger.

Særligt når jeg har en kvinde på briksen, hvor krop og sind er blevet formet af svære traumer og overgreb oplever jeg, hvordan den går ind og løsner i energien, der er trukket helt sammen i beskyttelse.
Blidt og på en måde, hvor instinkthjernen slapper af, og nervesystemet bliver beroliget.

Healingen søger derhen, hvor er er brug for den.
Den healer det sårede indre barn, der ikke blev mødt.
Den healer kroppen og de fysiske smerter i den, og den blødgør sindets til tider forkrampede måder at være i livet på.

Den hjælper os med at komme hjem igen.
Hjem i os selv.

Ulla Eline Veje den 20.maj 2019

Nyde før du kan yde

Ligge i græsset og dagdrømme mens solen gennemvarmer min krop. Gå med bare tæer.
Læse en god bog, tage et langt bad. Smøre mig ind i creme, langsomt, nydelsesfuldt. Gøre noget, der bare er for mig.

Jeg er i gang med at lære det, og er samtidig ved at aflære de gamle programmer, med at yde før jeg kan nyde.

Det er slet ikke enkelt. Der er mange overbevisninger, der kommer i spil. Min indre kritiker, dommer og selvindpisker har travlt:

´Tror du det går særligt længe med at have egen virksomhed, når du bare ligger der og dovner i græsset?’

Jeg har indset, det er helt nødvendigt.
Jeg mærker, at når jeg åbner mig op for nydelsen,- i mit liv og i min krop. Når jeg danser eller bliver stille, og gør ‘ingenting´ så vokser glæden, min intuition åbner sig og sender frø, der spirer til ideer, -og de er af en helt anden art og kvalitet, end når jeg pisker mig selv afsted.

Jeg oplever, at rigtig mange af vi kvinder, er gode til at være i vores hoveder, og i vores maskuline drive, hvor kroppen hænger efter os som et tungt, ofte smertende, vedhæng.
Vi knokler for at gøre alt det, vi synes der skal til, for at have ´det gode liv´.

Jeg ser, hvor essentielt det er, at vi tillader at være i vores feminine, nærende og opladende felt.
Komme ned i vores krop, ned i livmoderen.
Når vi lander her, groundede i os selv, er der en del af vores bekymringer, der svinder ind.
Fra det her sted orienterer vi os mere efter det enkle og nærværende i livet. Vi evner pausen. Herfra er det enklere at invitere nydelsen ind.

Det lyder enkelt, -og så kan det være så svært. Nogle gange skal vi bede om hjælp. Det er også en øvelse.

Gaven er et liv, hvor vi er bedre til at rumme, at vi indeholder alle følelser. Seksualitet forbundet med hjerte og spiritualitet. Mere taknemmelighed og ydmyghed med det, der er.

Ulla Eline Veje 30.april 2019

Mit vinterfrosne hjertes kvarts

Det, at savne en glæde ved, og lyst til, intimitet og seksualitet, kan ikke ses isoleret fra resten af ens liv.
Enkelt sagt handler det om modet til at komme hjem i sig selv.
Tillade at jeg er god nok, med alt hvad jeg er. Lige nu.

Vi kommer til verden, helt åbne og modtagelige, hvorefter vi gradvist i opdragelsen lukker af og passer ind, -for at få kærlighed, accept, fællesskab og undgå udstødelse og ensomhed.
I kroppen bor hele vores historie. Alle tilpasninger, svigt og overgreb.
Alle de gange hvor vi sagde ja og mente nej.
Vi lukker ned, så vi undgår at mærke.
Tilbage kan der være en følelse af meningsløshed, tomhed, ’ingenting’ eller smerte.

Det er gerne her, vi begynder det terapeutiske arbejde.
Med en invitation til at gå ind i kroppens rum. Dér, hvor kroppen er lige nu. Være tro mod det, der mærkes i kroppen, -eller ikke mærkes.
Først her vover kroppen langsomt at åbne sig, ind i historien.

Der løsnes forsigtigt og venligt op i krop og energisystem med blid healing. Kroppen kan opleve, -måske for første gang i mange år, at få ‘taletid’.
Det kan blive meget dybt. Meget forløsende.
Med store følelser, vrede og gråd, eller som ganske stille og blid forløsning.

Jeg har oplevet kroppe hvor livsenergien igen begyndte at bølge.
Kvinder som mærkede kontakten, til det ellers lukkede hjerte, til maven der plejede at være en knude, ned i fødderne der normalt var kolde, og igen sansede levende, vibrerende energi i bækken og køn.

Jeg har set ansigter der blev åbne og bløde, øjne der blev klare og skinnede indefra.
Kroppe, der igen blev beboet.
Jeg mærker en taknemmelighed over at vidne og ankre de her dybe, healende processer.
Det er smukt.

Ulla Eline Veje 4.februar 2019

Modningens tid

Sensommerens lys og duften af modne æbler. Edderkoppespind i det lange græs.  Første optænding i brændeovnen efter sommerens varme. Stearinlys i skumringen. Jeg elsker den her årstid. Modningens tid. Jeg sidder i min stol og kigger på de sortmodne hyldebær, der hænger i klaser side om side med de stærkt orange rønnebær.
Jeg mærker glæde over mit kropsterapeutiske arbejde med kvinder i alle aldre, alle faser af livet.
De yngste er i begyndelsen af tyverne, de ældste i sluthalvfjerdserne. De fleste kvinder er i alderen 40-65.

Modne kvinder. Kloge kvinder, der erfarer, at livet i sig selv ikke altid læger gamle sår, og nu skal det være.
Børnene er blevet større, eller er flyttet hjemmefra, og det med seksualitet og intimitet, der ikke helt har fungeret, får nu en plads. Et rum. Tiden er moden.

At savne en glæde og lyst til sex, kan ikke ses isoleret fra resten af ens liv.
Enkelt sagt handler det om modet til at komme hjem i sig selv. Mærke sig. Tillade at jeg er god nok, med alt hvad jeg er.
Og… Det er så slet ikke så enkelt, som det er sagt.
Vi kommer til verden, helt åbne og modtagelige, hvorefter vi gradvist lukker af og passer ind, -for at få kærlighed, accept, fællesskab og undgå udstødelse og ensomhed.

I kroppen bor hele vores historie. Alle svigt, alle tilpasninger og overgreb. Alle de gange hvor vi sagde ja og mente nej. Vi lukker ned, så vi undgår at mærke.
Tilbage kan der være en følelse af tomhed, ’ingenting’ eller smerte.

Det er gerne her, vi begynder det terapeutiske arbejde.
Dér, hvor kroppen er lige nu.
Med en invitation til at gå ind i kroppens rum, mærke vejrtrækningen, lige der hvor den er.
Være tro mod det, der mærkes i kroppen, -eller ikke mærkes.
Først her vover kroppen langsomt at åbne sig. Der løsnes forsigtigt og respektfuldt op.
Kroppen kan opleve, måske for første gang i mange år, at få taletid.
Det kan blive meget dybt. Meget forløsende. Med store følelser, vrede og gråd, eller som ganske stille og blid forløsning.
Jeg har set ansigter, hvor udtrykket ændrede sig radikalt. Hvor livsenergien igen bølgede.
Hvor kroppen igen blev beboet.

Ulla Eline Veje, 28.august 2018

Kvindevisdom, den 27. september 2018

Om at vælge at gå i proces, med det der dukker op i livet.

Siden jeg var helt ung, har slangerne i drømme, meditationer og dybe processer, forsøgt at tilbyde deres visdom til mig. Mit svar var at vige rædselsslagen tilbage. På et tidspunkt blev de tavse. Jeg var lettet.

For et par uger siden udvekslede jeg behandling med Catharina. Vi bruger hinanden, når der er behov for støtte i vores processer.
Jeg har i nogle år haft problemer med min nakke. Gået til diverse alternative behandlere og gik endelig til lægen. Det viste sig, der var en discusprolaps. Ikke sådan en hvor jeg ikke kan fungere almindeligt i min hverdag, -men det var alligevel et wake up call.
Jeg ved jo godt, hvad der er på færde. Halsen er der, hvor det strammer til i mit energisystem.
Catharina opsummerer; når der er så meget tryk på i hele dit energisystem, både de øvre og nedre chakra, så går det ikke i længden med den ’flaskehals’.

Vi går i gang, med intentionen om at give slip på de gamle overbevisninger, der gør at jeg holder mig tilbage, hvor jeg ærligt skulle stå frem, og tillade at jeg udtrykker min fulde kraft og integritet.

Det bliver en vild session.

Så snart jeg lægger mig, vågner mit energisystem, og min krop bølger og bevæger sig. Mit visuelle åbner sig, jeg flyver med kondoren og ørnen i hjertet, hen over bjergene, forener mig og bliver et med dem.
Jeg ser kronhjorten stå højt på en klippe, en stor hanløve brøler højt.

….Og så kommer slangen.

Denne gang sker det helt glidende, roligt, enkelt og sandt. Jeg vidner opstigningen af slangen op gennem chakraerne indtil den standser.. på højde med min mund.
Catharina tilskynder mig, der skal lyd på.
’Nej, -det er ikke det, det handler om’, siger jeg bestemt. (Haha 😉 )

Så beder hun mig i stedet åbne munden, hvorefter lydene, uartikulerede, kommer helt nede fra bunden af min krop.
I et nu er slangen i min krone. Wow, når jeg lige at tænke, -hvorefter Catharina siger; den skal helt op til Stjerneporten, -og det kommer den.
Jeg sanser den energetisk i hele mit system. Er freaket over, at jeg kan være i det. Lige indtil Catharina siger: Hvor er det bare en kæmpe stor, fed, sort slange.
Hov, hov, ikke game med min tidligere så stærke fobi.:-))

Jeg sender energi og slange nedad. Jordforbinder mig og lader den lande i min rod.

De efterfølgende dage bliver jeg gang på gang sat i situationer, hvor jeg er klar over, jeg bliver testet.
Vil jeg stå i mig selv, tale ud fra mit autentiske jeg, -eller have ondt i nakken?;-)
Sat sådan op bliver valget enkelt.

Derudover fik jeg den fineste fjernhealing af Malene. Den gav dyb afspænding i hele min krop og energisystem.
Så… lige nu, gør det overhovedet ikke ondt i min nakke.
Jeg vælger at betragte det, der viste sig som en discusprolaps, som en gave, et tilbud, om at gå i proces med de områder, der stadig udfordrer mig i mit liv.